Abonnementsbetingelser
Når du køber et VIP-medlemskab på denne side, oprettes et elektronisk abonnement. Det betyder, at vi automatisk fornyer dit medlemskab ved at hæve betalingen på dit betalingskort, når medlemskabsperioden udløber, medmindre du opsiger abonnementet. Det fremgår af bestillingssiden, før du betaler. På den måde behøver du aldrig løbe tør for VIP-medlemskab.
Det er hurtigt og nemt at lukke abonnementet, så der aldrig hæves automatisk, og der er ingen forpligtelser forbundet hermed – abonnementsordningen er udelukkende et tilbud, som du kan fravælge, hvis du ønsker det.
VIP-medlemskaber og priser
Disse VIP-medlemskaber oprettes som abonnement og fornyes automatisk, indtil du opsiger dem. Ved hver fornyelse hæves samme beløb som prisen (alle priser i danske kroner):
| Medlemskab | Pris | Fornyes automatisk | Beløb ved hver fornyelse |
|---|---|---|---|
| 1 mdr. VIP Sølv | 119,00 kr. | Hver 30. dag | 119,00 kr. |
| 3 mdr. VIP Sølv | 249,00 kr. | Hver 90. dag | 249,00 kr. |
| 6 mdr. VIP Sølv | 399,00 kr. | Hver 180. dag | 399,00 kr. |
| 1 mdr. VIP Guld | 170,00 kr. | Hver 30. dag | 170,00 kr. |
| 3 mdr. VIP Guld | 350,00 kr. | Hver 90. dag | 350,00 kr. |
| 6 mdr. VIP Guld | 600,00 kr. | Hver 180. dag | 600,00 kr. |
Nogle medlemmer får tilbudt dette tilbud. Efter startperioden fornyes abonnementet automatisk, indtil det opsiges:
| Tilbud | Første betaling | Derefter fornyes automatisk | Beløb ved hver fornyelse |
|---|---|---|---|
| 7 dages VIP Guld (tilbud) | 19,00 kr. for de første 7 dage | Hver 30. dag | 170,00 kr. |
Fornyelse af abonnement
Når et abonnement fornys, forlænger vi det med en periode og pris svarende til dit oprindelige køb. Har du f.eks. købt 1 måneds VIP-medlemskab til X kr., fornyes det automatisk efter 1 måned og forlænger dit VIP med endnu en måned til samme pris af X kr. Har du benyttet et specialtilbud, kan første betaling dog være billigere end de efterfølgende hævninger – det står i så fald på bestillingssiden.
Fornyelsen sker om morgenen på udløbsdatoen. Går betalingen ikke igennem, forsøger vi igen i op til 2 uger efter fornyelsesdatoen. Kvitteringen for dit første køb kan ses under Betalingscenter her på siden og sendes også på e-mail. Efterfølgende kvitteringer findes under Betalingscenter.
Opsigelse af abonnement
Det er nemt og hurtigt at opsige dit abonnement. Du logger ind her på siden, trykker på Betalingscenter og opsiger abonnementet ved at klikke på linket. Derefter hæves der ikke automatisk, medmindre du opretter et nyt abonnement hos os. Opsiger du et abonnement, men har tilbageværende VIP-tid, beholder du naturligvis den.
Af tekniske årsager kan et abonnement først opsiges 24 timer efter, det er oprettet, og det skal opsiges senest dagen før fornyelsesdatoen, da det ellers bliver fornyet om natten.
Dato for fornyelse af abonnement
Betalinger for løbende abonnement bliver trukket samme dag, som dit VIP-medlemskab løber ud.
Andre abonnementsbetingelser
Får du et nyt betalingskort og ønsker at flytte dit abonnement til det, skal du blot lave en ny bestilling på VIP-medlemskab. Så annulleres dit gamle abonnement automatisk, og det nye kører fremover på dit nye kort.
Når du lukker et abonnement, slettes dine kortdata ikke øjeblikkeligt hos betalingsudbyderen, da du kan genåbne abonnementet frem til 14 dage efter udløb af dit VIP-medlemskab. Kortoplysningerne slettes endeligt hos betalingsudbyderen nogle måneder efter abonnementets fornyelsesdato.
Handelsbetingelser
Ejer / forretning:
Siden ejes og drives af:
Cyberfusion ApS
Liseborg Toft 66
8800 Viborg
Danmark
CVR: 32269818
Tlf: 7199 9441
E-mail: webmaster@erox.dk
Den daglige drift:
Henled venligst alle spørgsmål til: webmaster@erox.dk. Vi svarer normalt inden for 2 hverdage.
Hosting:
Siden hostes ved ActiveWebs i Egå.
Priser:
Almindeligt medlemskab er gratis.
Se prislisten under “VIP-medlemskaber og priser” øverst. Priserne kan også ses i VIP-sektionen under Min side. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK).
Modtagne betalingsformer:
Betaling foregår med Dankort, Visa/Dankort, JCB, Maestro, Visa Electron, Mastercard, eDankort eller bankoverførsel.
Al kortbetaling foregår via et betalingscenter, hvor al betalingssoftware og teknologi er udviklet af ePay. ePay er godkendt af Nets, hvilket betyder, at betalingsløsningen har maksimal forbrugersikkerhed.
Betaler du med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun Nets, der kan læse dem.
Fortrydelsesret og refusion (Return Policy):
Du har den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage fra den dag, du købte VIP-medlemskab.
VIP-medlemskabet starter med det samme efter dit ønske. Fortryder du, får du derfor dine penge tilbage fratrukket den tid, du har benyttet abonnementet. Har du købt 30 dage, benyttet abonnementet i 10 dage og derefter fortryder, får du altså refunderet betalingen for de resterende 20 dage.
Sådan fortryder du:
Send en e-mail til webmaster@erox.dk med dit profilnavn, datoen for købet og at du ønsker at fortryde. Du kan også bruge standardfortrydelsesformularen fra forbrugeraftaleloven, men det er ikke et krav.
Vi refunderer beløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked. Beløbet tilbageføres til det kort eller den betalingsform, du betalte med, og det koster ikke noget.
Fejl i en hævning:
Mener du, at der er hævet forkert, fx en dobbelt hævning eller en fornyelse efter opsigelse, så kontakt os på webmaster@erox.dk. Er der sket en fejl, refunderer vi beløbet.
Udelukkelse pga. regelbrud:
Lukkes din profil pga. brud på vores regler og betingelser, refunderes resterende VIP-tid ikke. Din lovbestemte fortrydelsesret påvirkes ikke.
Chargebacks og forebyggelse af svindel (Chargeback – Fraud Mitigation Policy):
Kontakt os først
Er du utilfreds med en betaling, så kontakt os på webmaster@erox.dk, før du afviser betalingen hos din bank. De fleste sager kan løses hurtigt, og en refusion fra os er hurtigere end en indsigelse via banken.
Betalinger vises på dit kontoudtog som: Cyberfusion ApS.
Sådan forebygger vi svindel
– Kortbetalinger gennemføres i ePays betalingsvindue. Vi gemmer aldrig selv kortnumre.
– Ved køb bruges stærk kundeautentifikation (3-D Secure / godkendelse i din bankapp eller med MitID), som EU’s betalingsregler kræver.
– Profiler, der er markeret for svindel eller misbrug, kan ikke gennemføre køb.
– Kun personer over 18 år må bruge siden, og profiler, der bryder alderskravet, lukkes.
– Vi følger refusioner og chargebacks hver måned og undersøger usædvanlige mønstre, fx mange køb fra samme kort eller flere profiler fra samme person.
Hvis der kommer en chargeback
– Vi registrerer sagen og gennemgår ordren, betalingen og brugen af profilen.
– Har kunden ret, fx ved en fejl, en dobbelt hævning eller misbrug af et kort, accepterer vi indsigelsen.
– Ellers dokumenterer vi købet og brugen over for banken via vores betalingsudbyder inden for fristen.
– Er et køb foretaget med en anden persons kort, eller afvises en betaling for en ydelse, der er brugt, kan profilen blive lukket, og vi kan afvise fremtidige køb. Misbrug af betalingskort anmeldes til politiet.
Dokumentation
Ordrer, betalinger, kvitteringer, opsigelser, refusioner og chargebacks registreres og opbevares efter bogføringslovens regler (5 år).
Klageadgang:
Har du en klage over et køb, så kontakt os først på webmaster@erox.dk. Finder vi ikke en løsning, kan du klage til Forbrugerklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, www.forbrug.dk.
Klager over indhold på siden behandles efter vores klagepolitik (se Regler og betingelser, Del 3).
Rettigheder og forpligtelser
Vi gør alt for at sikre, at hjemmesiden altid er online og fungerer efter hensigten. erox.dk og Cyberfusion kan dog ikke gøres ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler ved erox.dk samt abonnementet heraf, eller for skader, der direkte eller indirekte måtte følge af anvendelsen af erox.dk.
Ligeledes kan erox.dk ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brug af erox.dk, herunder tab af data, som følge af driftsforstyrrelser og lignende.
erox.dk kan uden varsel ændre eller afbryde services i erox.dk-regi. erox.dk forbeholder sig ret til i særlige tilfælde at lukke eller blokere for specifikke brugeres konti og/eller adgangsrettigheder, hvis reglerne ikke overholdes, og sagen anses for værende af speciel grov karakter.
Alle juridiske tvister vedrørende kortbetalinger behandles i henhold til dansk lovgivning.
All legal disputes related to card processing are handled under Danish Law.
